Om ReuseMe

ReuseMe er et servicekoncept, der udelukkende kan benyttes gennem vores webshop www.adax.dk

Vi ønsker at bidrage og opfordre til cirkulær anvendelse af vores produkter ved at forlænge livscyklussen – blandt andet gennem istandsættelse, pleje og gensalg af gamle ADAX tasker.

Med ReuseMe kan du sælge din gamle ADAX taske til os og modtage en rabatkode på op til 50% til webshoppen. 

 

Betingelser ved salg af ReuseMe

Hvilke tasker kan jeg indlevere?

Du kan indlevere alle slags brugte ADAX tasker i læder, hvis lynlås og foer er intakt. Vi er interesserede i alle tasker, og især ældre ADAX tasker i læder er interessante for os.

Obs. Vi tager ikke imod tasker der ikke er af læder, som eks. Hello Vegan eller PU tasker.

Hvor mange tasker kan jeg indlevere?

Du kan indlevere én taske ad gangen, og du får én rabatkode pr. indleveret taske. Har du flere tasker, du ønsker at indlevere, skal du registrere dem en ad gangen igennem vores online formular. Du er også velkommen til at komme forbi personligt og indlevere alle dine tasker på én gang.

Hvordan indleverer jeg min taske til jer?

Du kan vælge at sende din taske til os helt gratis ved at udfylde vores formular på webshoppen, eller indlevere den personligt på vores adresse.

Forsendelse: 
Ønsker du at sende din taske til os, skal du registrere den via vores formular på webshoppen. Her udfylder du dine informationer samt vedhæfter billeder af den taske du ønsker at indlevere.

Gå til formularen her

Når du har udfyldt formularen, vil vi gennemgå billederne af din taske og vurdere dens stand. Når din taske er godkendt, vil du modtage en gratis pakkelabel så du kan sende din taske til os. Det er vigtigt, at du vedlægger disse oplysninger med din forsendelse:
1. Dit Navn
2. Ticketnummer (x antal cifret nr. som findes i den bekræftelsesmail du har modtaget fra os)

Du kan med fordel printe mailkorrespondancen med vores ReuseMe Team og vedlægge den.

Når vi har modtaget din taske, vil du modtage din rabatkode på op til 50% på mail, som du kan benytte på webshoppen.

Personlig aflevering på adressen:
Ønsker du at indlevere din taske personligt, kan du gøre det på vores adresse Vestre Hedevej 18, 4000 Roskilde alle hverdage mellem 09-14. 

Rabatkode

Når du har indleveret din taske til os, vil du modtage en personlig rabatkode på op til 50% på mail. Rabatkoden kan ikke benyttes på forvejen nedsatte vare samt enkelte special kollektioner. Rabatkoden kan bruges 1 gang.

 

Betingelser ved køb af ReuseMe

Vores ReuseMe tasker er second hand tasker, du kan være med til at give nyt liv. Alle ReUseMe tasker er gennemgået og plejet, så de kan tage del i et nyt kapitel hos dig. 

Nogle ReuseMe tasker vil have almen slitage / brugsspor, hvilket vil fremgå af produktbillederne og beskrivelsen.

Levering

ADAX tilbyder fri fragt med GLS på alle ordre over 499,00 DKK til erhvervsadresse eller pakkeshop (Gælder kun i Danmark). På ordre under 500 DKK med GLS levering opkræves et fragtgebyr på 29,00 DKK.

Læs mere om levering her.

Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Læs mere om din fortrydelsesret her.

Ønsker du at returnere en ReuseMe taske står du selv for at dække retur forsendelsesomkostningerne. 

Følg vores guide for returnering her.

Garanti

Ved køb af ReuseMe tasker gælder samme garanti på 2 år som på vores nye tasker. Det er dog ikke muligt at reklamere over almindelig slid. 

Læs mere om vores garanti her.