Design Praktikant

Er du i gang med din videregående uddannelse indenfor design, og skal du i praktik i forbindelse med din uddannelse? Så er det måske dig, vi har et ledigt skrivebord til i vores designteam på hovedkontoret i Roskilde.
Vi er et designteam på to personer, der er en del af Adax fælles kontor, med 14 kollegaer med forskellige uddannelsesbaggrunde indenfor design, marketing, salg mm

Der er rig mulighed for sparring og udvikling som designer. Vi vægter engagement højt og lover til
gengæld et rigtig spændende og afvekslende praktikforløb.
Dine primære opgaver
Arbejde med design i ordets brede forstand, fra at søge efter inspiration, udvælgelsen af designs, til udarbejdelse af techpacks og formidling af designs til producenterne.
Om dig
Du har stor interesse for design og følger tidens trends indenfor mode - også via den digitale verden. Derudover er det en fordel, hvis du kan arbejde struktureret med dine egne selvstændige opgaver og har mod på, med støtte fra dit team, at køre mindre opgaver i mål på egen hånd.

• Du er i gang med en uddannelse indenfor design.
• Du har mod på at arbejde selvstændigt, kreativt og have ansvar
• Du er åben for forskelligartede opgaver og frisk på at kaste dig ud i nye udfordringer
• Du vægter tværfagligt samarbejde højt og samtidig lide at fordybe dig i egne opgaver
• Du har kendskab til adobe-pakken

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV og foto hurtigst muligt på
es@adax.dk mærket ’designpraktikant’.

Praktikken er en del af dit uddannelsesforløb og er ulønnet.

Du får naturligvis fri til eksamener og arrangementer på dit uddannelsessted i praktikperioden.

Der vil være mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag.

Vi læser ansøgningerne løbende og laver aftalen med vores nye praktikant, så snart vi har fundet den rette kandidat.

Vores kontor er placeret i Roskilde. Det er nemt at tage offentlig transport og vi betaler for dit
pendlerkort, uanset hvor i landet du bor.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Eugen på tlf.: +45 22237800.
Praktikperiodens opstart afhænger af dine muligheder og hvis du har den rigtige profil, er vi fleksible i forhold til længde, opstart mm.