Responsability at ADAX

Produkt

Vores produkt afspejler, hvem Adax er. Fra vi startede i 1982, har kvalitet været i højsædet, og vi benytter derfor noget af det bedste læder, der er at finde på markedet. Det sikrer en stærk holdbarhed, og vi kan være med til at skabe positive forandringer i forbrugernes adfærd mod en grønnere fremtid.

Gennem mange år købte vi højkvalitetslæder fra Italien, og derfor har vi valgt at bruge italienske områder som navne på vores forskellige læderkvaliteter. Vi har nu samarbejdet i mange år med vores leverandører i Indien og er i konstant dialog for at sikre os tasker af samme høje kvalitet. I dag bliver alle vores læderprodukter produceret i Indien.

Læder

Hos Adax arbejder vi kun med restlæder fra kødproduktion og bidrager derfor ikke til unødig slagtning af dyr udelukkende til modeindustrien. Vores produktion i Indien er certificeret af Leather Working Group (LWG), som arbejder målrettet på at mindske miljøpåvirkningen af læderindustrien.

Vi har også skabt vores eco-friendly linje, Teramo, som er kromfrit garvet og har et 100% genanvendt polyester foer.

Vi har altid haft stort fokus på at minimere vores spildmateriale, da læder er en dyrebar vare. Derfor har vi gennem tæt samarbejde med vores leverandører opnået at udnytte vores læderskind fuldt ud. For os har det altid været en naturlig og åbenlys måde at producere på.

Alternative materialer

Hos Adax har vi en lang historik med at skabe funktionelle tasker
og i takt med tiden, hvor der kommer mere fokus på vores miljø og klode, bliver der også taget tilvalg og fravalg hos vores kunder, heriblandt fravælgelse af læder.

Det er naturligvis en udvikling mod en grønnere planet, vi som
brand ikke vil lukke øjnene for. Derfor lancerede vi i 2019 vores Novara kollektion, som består af 100% genanvendt nylon og 45% genanvendt polyester som for – begge med en Global Recycled Standard certificering.

Seneste initiativ er, at vi i vores forårskollektion 2023 lancerer en vegansk læderlinje produceret af genanvendte materialer, som tilbyder den samme funktionalitet, som du kender fra vores lædertasker, men blot fra et ikke-animalsk materiale. Denne linje er også certificeret med Global Recycled Standard.

Kufferter

Vores kufferter er kendt for at være superlette og samtidig holdbare. I dag er foret i alle kufferter lavet af 100% genanvendt polyester, certificeret af Global Recycled Standard. Vi arbejder løbende på at udvide brugen af miljøvenlige materialer.

Certificeringer for vores produkter

Hos Adax er det vigtigt for os at have data på vores løfter samt
have en målestok for os selv og vores forbrugere. Derfor arbejder vi meget med internationale certificeringer af vores materialer.

I vores læderkollektioner arbejder vi med Leather Working Group certificering, som er en audit for vores leverandørens lædermiljøpræsentationer, herunder håndtering af spildevand, energiforbrug, affaldshåndtering, arbejdsmiljø, kemikaliehåndtering og test af forbudte kemikalier.

Global Recycled Standard (GRS) er en certificering, vi har på vores nylonprodukter og veganske linje, der sikrer at materialet opfylder den genanvendte mængde, der er oplyst fra leverandøren, samt at produktionen af materiale er udført med tanke på miljøet, herunder spildevands- og energihåndtering samt medarbejdernes sikkerhed.

Hos Adax arbejder vi også med Reach-standarden, som sikrer os at alle vores trims overholder EU-standarden indenfor skadelige kemikalier og
tungmetaller.